Historie​n om Brede Spisehus

Spisehusets historie

​Spisehuset åbnede dørene første gang i december 1893. 

​

Med status som kantine og forsamlingshus for de ansatte på Brede Klædefabrik blev huset en naturlig del af arbejdernes liv. Her blev der holdt møder, der var juletræ og fastelavnsfester for børnene og ind i mellem fik man sig en svingom til spillemands-musik.

​

De daglige måltider blev indtaget i Spisehuset eller bragt med hjem til de omkring-liggende arbejderboliger i madspande, der blev afleveret i køkkenet om morgenen. Hovedmåltidet - den varme mad - blev serveret midt på dagen og maden var nærende og rigelig til arbejdsstyrken.

​

Spisehuset fik nogle af sine råvarer fra gartneriet i direktørboligens have, hvorfra også

Brederne kunne få billige grøntsager. Hver fredag efter lønudbetalingen, var der

handlende ved fabrikkens hovedport med slagtervarer, fisk, ost og viktualievarer. Resten kunne købes i købmandsbutikken – bestyreren var ansat af fabrikken.

Brede Klædefabrik

Klædefabrikken i Brede ekspanderede støt fra grundlæggelsen til og med 1. verdenskrig. 1920’erne markerede den første egentlige nedgangsperiode, den udvikling fulgte stort set de generelle konjunkturer i den danske industri.

​

Det særlige ved Brede var, at man havde et næsten sluttet samfund bygget op omkring

klædefabrikken og omkring år 1900 beskæftigede fabrikken omtrent femhundrede

personer. I alt bestod det lille samfund af ca. tusinde indbyggere og mere end

200 beboelses-lejligheder var tilknyttet fabrikken.

​

Brede fabrikssamfund havde nærmest karakter af en stor familie. Ledelsen måtte sørge for, at arbejderne havde et sted at bo og mad at spise. Det var nødvendigt for at tilgodese behovet for en stabil, stedbunden arbejdskraft.

​

Øverst i hierakiet regerede fabrikant Daverkosen, der myndigt udøvede patriarkens magt, men også følte et ansvar for sine ansatte. Daverkosen blev ligefrem kaldt ’fatter’ af arbejderne og hans kone for ’fruen’.​

Kilde: ’Industriens Vugge’ Nationalmuseet 1993