Historie​n om Brede Spisehus

Spisehusets historie

​Spisehuset åbnede dørene første gang i december 1893. Med status som kantine og forsamlingshus for de ansatte på Brede Klædefabrik blev huset en naturlig del af arbejdernes liv. Her blev der holdt møder, der var juletræ og fastelavsfester for børnene og ind i mellem fik man sig en svingom til spillemandsmusik. 


De daglige måltider blev indtaget i Spisehuset eller bragt med hjem til de omkringliggende arbejderboliger i madspande. Hovedmåltidet - den varme mad - blev serveret midt på dagen og maden var nærende og rigelig til arbejdstyrken.

Nationalmuseet har nænsomt restaureret Spisehuset og de indre grundtræk er bevaret: Køkkenet med de store glaspartier og spisesalen med de dekorative kakler på væggene, opal-glasloftet og de originale glaslamper.

Brede værk

Brede var et lille, isoleret fabrikssamfund og klædefabrikken eksisterede fra 1832 – 1956. Fabrikken producerede korn, kobber, krudt og senest klæde og arbejderne på fabrikken boede også i Brede.

Allerede omkring 1900-tallet havde klædefabrikken udviklet sig til et lille samfund, hvor der blev sørget for boliger, butikker, skole og kantine for fabrikkens arbejdere.

På National Museet ’Brede Værk’ blot 2 minutters gang fra Spisehuset er det muligt at få et indblik i historien om fabrikken og den almindelig fabriksarbejders hverdag.

Læs mere om Brede Værks’s udstillinger her

​Brede Spisehus | I.C. Modewegs Vej 40 | 2800 Kgs. Lyngby | Tlf.: 45 85 54 57 | info@bredespisehus.dk

Brede Spisehus
I.C.Modewegs Vej
2800 Kongens Lyngby