Spisehusets historie

Spisehuset åbnede dørene første gang i december 1893. Med status som kantine og forsamlingshus for de ansatte på Brede Klædefabrik blev huset en naturlig del af arbejdernes liv. Her blev der holdt møder, der var juletræ og fastelavsfester for børnene og ind i mellem fik man sig en svingom til spillemandsmusik.

De daglige måltider blev indtaget i Spisehuset eller bragt med hjem til de omkringliggende arbejderboliger i madspande. Hovedmåltidet - den varme mad - blev serveret midt på dagen og maden var nærende og rigelig til arbejdstyrken.

Nationalmuseet har nænsomt restaureret Spisehuset og de indre grundtræk er bevaret: Køkkenet med de store glaspartier og spisesalen med de dekorative kakler på væggene, opal-glasloftet og de originale glaslamper.

 

Brede værk

Brede var et lille, isoleret fabrikssamfund og klædefabrikken eksisterede fra 1832 – 1956. Fabrikken producerede korn, kobber, krudt og senest klæde og arbejderne på fabrikken boede også i Brede.

Allerede omkring 1900-tallet havde klædefabrikken udviklet sig til et lille samfund, hvor der blev sørget for boliger, butikker, skole og kantine for fabrikkens arbejdere.

På National Museet ’Brede Værk’ blot 2 minutters gang fra Spisehuset er det muligt at få et indblik i historien om fabrikken og den almindelig fabriksarbejders hverdag.

Læs mere om Brede Værks’s udstillinger her

his1.jpg

 

his3.jpg

Brede Spisehus | I.C. Modewegs Vej | 2800 Kgs. Lyngby | Tlf. +45 4585 5457 | Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og hjælper os med at levere vores tjenester. De oplyser hvordan du bruger vores hjemmeside og hjælper os med at forbedre din og andres oplevelse af hjemmesiden.

Klikker du videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Ønsker du at slette cookies kan der findes vejledninger på Google, se mere her.

OK, forstået!